Du præsterer. Du vinder. Du leverer.
Og alligevel… noget føles ikke helt rigtigt.
Dine præstationer beviser, at du kan, men indeni lurer tvivlen: Var det held? Gælder det egentlig? Er det bare midlertidigt?
Det kan føles som om, du er fanget mellem “det, du gør,” og “det, du tror, du må føle.” Du lever i en slags spænding, hvor alt skal bekræftes – fordi intet føles endeligt sikkert.
Hvis du genkender det, er du langt fra alene. Som sportspsykolog og mental træner møder jeg ofte atleter, der står præcis her: de vinder, men føler sig ikke gode nok. Resultaterne står, men troen svigter.
Hvorfor opstår tvivl – selv når du lykkes?
At opleve tvivl midt i succes kan virke paradoksalt, men der er flere psykologiske mekanismer på spil:
1. Kløften mellem præstation og selvbillede
Din selvopfattelse (hvordan du “føler”, du er på indersiden) følger ikke altid dine præstationer. Du kan nå højder, som dit indre billede af “hvad du må præstere” ikke har tilladelse til. Så du præsterer over “din grænse,” men troen hænger bagude.
2. Lavt selvværd eller perfektionisme
Hvis du har en indre stemme, der kræver “perfektion før accept,” vil selv succes ikke føle tilstrækkelig. Du ville altid kunne pege på “men det kunne have været bedre.”
3. Frygt for at skuffe andre eller miste godkendelse
Du kan være drevet af andres forventninger — trænere, familie, holdkammerater. Når du leverer, forventes der mere. Du internaliserer kravet om konstant bekræftelse.
4. Fokus på fejl frem for succes
Når du scorer mål og laver gode præstationer, lægger du måske mere mærke til det, der gik galt (det lille “men”) frem for det, der lykkedes. Din opmærksomhed trænes mod fejl, ikke troen på det, du gør godt.
5. Kritisk indre stemme
Mange udøvere har en “indre kritiker” — den stemme, der aldrig rigtigt roser, men stiller krav. Selv midt i sejren kan den sige: “Det var held,” “Du brugte ikke dit bedste,” “Det næste bliver sværere.”
Det usynlige pres – og dets konsekvenser
Tvivl, når det bliver en fast følgesvend, kan have dybe – og skjulte – effekter:
- Stress og indre uro – du bærer mental belastning hele tiden
- Manglende evne til at nyde succes – du føler ikke, du “fortjener” at glæde dig
- Frygt for at fejle / blive “afsløret” – du lever i konstant bekymring om at miste status
- Overtræning og kritisk selvkontrol – du presser dig mere og mere for at bevise noget
- Lav motivation trods resultater – som om sejrene ikke rigtigt “gælder”
- Udbrændthed på sigt – når belønningen aldrig føles ægte
Utroligt mange ignorerer denne dimension af præstation, fordi den er usynlig. Men at kunne bygge indre tro og ro er lige så vigtigt som teknik, styrke og taktik.
Hvordan hjælper sportspsykologi?
Atleter, der håndterer denne form for tvivl, gør det ikke kun med vilje, men med redskaber. Sportspsykologi og mental træning kan guide dig til at:
✅ Genkende mønstre – lære at lytte til dine kritiske tanker og forstå deres oprindelse
✅ Adskille dig fra dine tanker – øve dig i at se kritiske stemmer som “tanker,” ikke fakta
✅ Fokusere på værdier og styrker – finde din indre retning, som ikke nødvendigvis afhænger af resultater
✅ Udvikle støttende self-talk og mentale rutiner – have indre værktøjer, der taler for dig selv
✅ Modtage (og internalisere) anerkendelse – lære, at det er okay at føle stolthed
✅ Omforme din indre fortælling – skrive en ny historie om, hvem du er, ikke kun hvad du præsterer
I praksis vil en sportspsykolog hjælpe dig med øvelser og interventioner, som gør disse processer konkrete og integrerede i din træning og konkurrence.
Illustration: “Katrine, 17 år, svømmer”
“Jeg kvalificerede mig til DM – men da jeg stod på startblokken, føltes det som om, det aldrig havde talt. Jeg tænkte bare, ‘jeg skal bevise det igen.’ Jeg kunne ikke nyde, at jeg faktisk var blandt de bedste.”
I vores samarbejde begyndte vi med at undersøge hendes indre stemme: hvor den kom fra, hvordan den lød, og hvilke situationer, der aktiverede den. Vi brugte:
- Visualisering af anerkendelse og nydelse
- Øvelser med self-talk og nulstilling (fx “jeg fortjener dette øjeblik”)
- Refleksion over værdier: hvorfor svømmer hun – og hvad betyder “succes” for hende
- Planlagte mentale pauser, hvor hun måtte stoppe og mærke stolthed
Resultatet? Katrine begyndte at nyde resultaterne. Hun mærkede stolthed uden angst for at miste den. Hun begyndte at tro på, at hun havde fortjent sin plads – og ikke skulle bevise det hele tiden.
Øvelser og teknikker til at styrke indre tro
Her er konkrete øvelser, du kan begynde at bruge:
- Spejløvelse med anerkendelse
Hver dag i 1–2 minutter: se dig i spejlet og sig (højt eller stille): “Jeg har gjort mig fortjent til dette (resultat). Jeg anerkender mit arbejde.” - Tvivl-dagbog
Notér kritikertanker, når de dukker op:- Hvad sagde kritikerstemmen?
- Hvad beviser jeg for den?
- Hvad er et modargument baseret på fakta og styrker?
- Modsat visualisering
Forestil dig, at du modtager anerkendelse, fejrer dig selv, står stolt. Skab billedet med alle sanser — og lad den følelse sætte sig i kroppen. - Mentale cues / “Tro-sætninger”
Udvælg 1–2 sætninger, som modsiger tvivlen (fx “Jeg er god nok,” “Resultaterne taler”) — og gentag dem før kamp, efter kamp, i træning. - Metakognitiv pause
Når tvivlen dukker: stop i 10 sekunder og observer tanken: “Nu tænker jeg, at det var held” — og sig så: “Okay, det er blot en tanke.” Giv den plads, men lad dig ikke styre.
Klar til at stole på dig selv?
Du har allerede vist, at du kan præstere — med resultaterne som bevis. Nu er næste skridt at bygge troen inden i dig, så du ikke konstant behøver bekræftelse udefra.
Du må gerne glæde dig over dine sejre. Du må gerne føle dig dygtig. Du må gerne være stolt uden at tvivlen overtager.
Som din sportspsykolog bringer jeg støtte, værktøjer og refleksion. Sammen kan vi skabe indre ro, styrke og selvtillid, som ikke vælter med ét nederlag.
👉 Kontakt mig her og tag første skridt mod at tro fuldt ud på dig selv – hver gang, hver dag.