Hvad forstås ved mental robusthed vs. mental sundhed
Mental robusthed handler om evnen til at håndtere pres, modgang og uforudsigelighed uden at miste fodfæstet. Det er en træningsbar færdighed, der hjælper atleter med at bevare fokus, også når det bliver svært.
Mental sundhed dækker et bredere felt og handler om trivsel, livsglæde og evnen til at fungere i hverdagen – både i og uden for sporten. At have god mental sundhed betyder ikke, at man aldrig oplever udfordringer, men at man har ressourcer til at håndtere dem.
De to begreber hænger tæt sammen: robusthed hjælper med at beskytte den mentale sundhed, mens en sund mental tilstand gør det lettere at være robust.
Hvad siger forskningen om atleters mentale helbred
Flere undersøgelser viser, at atleter ikke er immune over for psykiske udfordringer. Rapporten “Mennesket bag medaljen” (Kuettel, Pedersen & Larsen, 2021) dokumenterede, at mange danske eliteatleter oplever perioder med stress, angst eller depressive symptomer.
Forskningen peger også på beskyttende faktorer:
- Social støtte fra trænere, familie og holdkammerater.
- Tilfredshed med karrieren og en stærk identitet uden for sporten.
- Gode rutiner for restitution, søvn og struktur i hverdagen.
Det viser, at mental sundhed ikke kun er et individuelt ansvar, men også afhænger af miljøet omkring atleten.
Typiske signaler og symptomer på psykisk mistrivsel hos atleter
Det kan være svært at skelne mellem almindeligt præstationspres og egentlig mistrivsel. Men følgende tegn kan være indikatorer:
- Vedvarende søvnproblemer.
- Manglende glæde ved sporten.
- Overdreven selvkritik eller lavt selvværd.
- Fysiske symptomer som hovedpine, maveproblemer eller spændinger.
- Angst eller nervøsitet, der ikke forsvinder efter konkurrence.
At reagere tidligt på disse signaler kan gøre en stor forskel.
Værktøjer og metoder til forebyggelse og styrkelse
Mindfulness og accept-baserede metoder
Mindfulness hjælper atleten med at være til stede i nuet i stedet for at bekymre sig om fortid eller fremtid. Accept-baseret træning (fx ACT) kan gøre det lettere at håndtere svære tanker uden at lade dem styre præstationen.
Selvværd og identitet uden for sporten
Når hele ens identitet er knyttet til præstationer, kan skader eller nederlag ramme ekstra hårdt. At udvikle en identitet, der også rummer studier, venner eller interesser uden for sporten, styrker mental sundhed.
Social støtte og miljøets betydning
Et trygt og støttende miljø er afgørende. Trænere og ledere kan bidrage ved at anerkende indsats frem for kun resultater og ved at skabe en kultur, hvor det er legitimt at tale om mental sundhed.
Rutiner for mental sundhed
Søvn, pauser og restitution er fundamentet. Små daglige rutiner som åndedrætsøvelser, refleksion eller korte gåture kan være med til at forebygge overbelastning.
Hvem kan hjælpe dig og hvordan
- Mentaltræneren giver praktiske værktøjer til fokus, motivation og selvtillid.
- Sportscoachen arbejder med strategi og balance mellem træning og pauser.
- Idrætspsykologen kan støtte atleten i dybere psykologiske udfordringer som angst eller depression.
At vælge den rette støtte afhænger af situationen – ofte kan et samarbejde mellem fagpersoner give de bedste resultater.
Case: Når robusthed og støtte gør forskellen
En ung håndboldspiller oplevede stor selvkritik og begyndende angst efter en skade. Gennem samtaler med en sportspsykolog, målrettet mentaltræning og støtte fra holdet genfandt hun troen på sig selv. I dag beskriver hun sig selv som stærkere mentalt end før skaden – et eksempel på, at mental sundhed kan styrkes gennem kriser.
FAQ – Mental robusthed og mental sundhed
1. Er mental robusthed medfødt eller kan det trænes?
Mental robusthed kan trænes gennem øvelser, erfaringer og støtte.
2. Hvordan hænger mental sundhed og præstation sammen?
Når atleten trives mentalt, øges fokus, energi og motivation – hvilket styrker præstationen.
3. Hvad er forskellen på en mentaltræner og en idrætspsykolog?
En mentaltræner arbejder med præstationsfremmende teknikker, mens en idrætspsykolog kan håndtere dybere psykologiske udfordringer.
4. Hvordan kan jeg forebygge stress som atlet?
Ved at have struktur i hverdagen, søvn, pauser og åbne samtaler med trænere eller mentorer.
5. Hvilke tegn tyder på, at jeg bør søge hjælp?
Vedvarende mistrivsel, søvnproblemer, lav motivation eller følelsen af, at sporten kun giver pres.
6. Er det kun eliteatleter, der bør arbejde med mental sundhed?
Nej – både motionister og eliteudøvere kan have gavn af værktøjer til mental sundhed og robusthed.
Konklusion og næste skridt
Mental robusthed og mental sundhed er ikke luksus, men en nødvendighed for alle atleter, der ønsker at præstere bæredygtigt. Ved at kombinere mentaltræning, social støtte og professionelle værktøjer kan man forebygge mistrivsel og skabe stærkere, gladere og mere succesfulde atleter.
👉 Vil du lære, hvordan Sportspsykologi v. Frederikke Holm kan hjælpe dig eller dit hold med at styrke mental sundhed og robusthed? Så tag kontakt i dag og begynd rejsen mod en mere balanceret præstation.