Mange tror, at sportspsykologi kun er for eliteatleter eller voksne. Men børn oplever i dag et stigende pres – både fra omgivelserne og fra sig selv. De vil gerne præstere, passe ind og have det sjovt. Det kan være svært at navigere i træning, konkurrence og sociale relationer – især uden mentale redskaber.
Sportspsykologi for børn handler ikke om at gøre dem “mentalt hårde” som voksne, men om at give dem et trygt fundament, hvor de lærer at forstå sig selv, håndtere følelser og udvikle sunde vaner – fra starten.
Hvad er sportspsykologi for børn?
Sportspsykologi for børn er en pædagogisk og psykologisk tilgang, der understøtter trivsel, selvværd og glæde i sporten.
Formålet er:
- At hjælpe barnet med at finde ro og glæde i træning og konkurrence.
- At udvikle sunde strategier til at håndtere følelser, pres og udfordringer.
- At styrke selvtillid og kommunikation med både holdkammerater, trænere og forældre.
I modsætning til voksne handler det ikke om at optimere præstation for enhver pris, men om at skabe bæredygtige vaner, der holder på sigt.
Hvornår er det relevant at starte?
Der er ingen “rigtig alder”, men erfaring viser, at børn fra 10–11 år ofte er klar til mere struktureret mental træning. Her begynder de at kunne:
- Reflektere over egne tanker og følelser
- Forholde sig til præstation, konkurrence og fejl
- Mærke præstationspres eller tvivle på egne evner
- Have behov for struktur, motivation og selvtillid
Det er dog muligt at arbejde med enkelte, legende værktøjer tidligere – især hvis barnet oplever pres eller mistrivsel.
Typiske temaer hos børn i sport
- Nervøsitet eller præstationsangst før stævner
- Perfektionisme og frygt for at fejle
- Konflikter med trænere eller holdkammerater
- Usikkerhed og lav selvtillid
- Motivationstab eller pres hjemmefra
- Vanskeligheder ved at sætte ord på tanker og følelser
Hvordan arbejder man med børn i mental træning?
Mental træning med børn foregår altid i børnehøjde: legende, visuelt og trygt. Lange samtaler og abstrakte begreber erstattes af billeder, øvelser og små refleksioner.
Værktøjer vi bruger:
- Tegninger og billedkort til at visualisere følelser og tanker.
- Små øvelser og lege, der styrker fokus, ro og selvværd.
- Refleksionsspørgsmål på barnets niveau.
Målet er at styrke barnets:
- Selvværd og tro på sig selv
- Evne til at håndtere tanker og følelser
- Glæde og nysgerrighed i sporten
- Fokus og nærvær i kamp og træning
- Kommunikation med trænere og forældre
Samarbejde med forældre og trænere
Når børn arbejder med sportspsykologi, er det afgørende, at forældre og evt. trænere inddrages. Vi skaber et fælles sprog og en forståelse for barnets oplevelser, så det mentale arbejde bliver understøttet – ikke isoleret.
Derfor tilbydes ofte opfølgende samtaler og rådgivning til forældre, så indsatsen bliver helhedsorienteret.
Case: Clara, 11 år – fra præstationspres til sportsglæde
Clara elskede sin sport, men begyndte at få ondt i maven før stævner. Hun blev nervøs, lavede flere fejl end normalt og mistede glæden. Denne ubehag udviklede sig langsomt til præstationsangst og fyldte meget for hende og hendes forældre.
Gennem en række samtaler gik vi igennem nogle enkle værktøjer, som visualisering, self-talk og korte dialoger hvor Clara fandt roen og begyndte at glæde sig til træning igen.
Konkrete øvelser i børnehøjde
1. Visualisering (2–3 min)
Barnet forestiller sig, at det lykkes med en bevægelse eller situation. Fokus på glæde og succes.
2. Self-talk (kort sætning)
Barnet lærer at sige venlige sætninger til sig selv: “Jeg gør mit bedste”, “Jeg kan godt”.
3. Følelsestermometer
Brug farver eller tal (1–10) til at hjælpe barnet med at beskrive, hvor nervøs eller glad det er.
4. Rolige åndedræt
3 dybe vejrtrækninger før træning eller kamp. Barnet lærer at finde ro i kroppen.
5. Taknemmelighedsleg
Barnet nævner 1–2 ting, det er glad for i sporten efter træning – fokus på glæden, ikke resultatet.
Langsigtede fordele ved sportspsykologi for børn
- Øget trivsel – glæde og ro i sporten.
- Styrket robusthed – evne til at håndtere fejl og modgang.
- Bedre relationer – klarere kommunikation med hold, trænere og forældre.
- Livsduelighed – mentale færdigheder, der også hjælper i skole og fritid.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
1) Er sportspsykologi kun for børn med problemer?
Nej. Det er både for børn, der oplever pres, og for børn, der vil styrke glæden og udviklingen i sporten.
2) Hvornår er mit barn gammelt nok?
Fra ca. 10–11 år er barnet ofte klar til mere struktureret mentaltræning. Men enkelte værktøjer kan bruges tidligere.
3) Skal mit barn være elitesportsudøver?
Nej. Sportspsykologi er relevant på alle niveauer – fra breddeidræt til talent- og elite.
4) Hvad gør man i en session?
Legende øvelser, billeder, simple teknikker – alt tilpasset barnets alder og behov.
5) Skal jeg som forælder være med?
Ja, ofte inddrages forældre i starten og som støtte undervejs.
6) Hjælper sportspsykologi på præstationsangst?
Ja. Med rolige åndedræt, self-talk og visualisering lærer barnet at regulere nervøsitet.
7) Hvad hvis mit barn mister motivationen?
Vi arbejder med værdier, glæde og små mål, der gør sporten sjov igen.
Afslutning & næste skridt
Sportspsykologi for børn er ikke et pres eller ubehageligt – det er en mulighed for at blive klogere på sig selv og eliminere præstationsangst. Ved at arbejde med trivsel, selvtillid og glæde allerede i barndommen, får dit barn et fundament, der varer hele livet.
👉 Ønsker du at give dit barn stærkere mentale værktøjer?
📩 Kontakt på info@frederikkeholm.dk for en uforpligtende samtale.