Påvirkning af straffesparkspræstationer: Spillets tilstand, adfærd og selveffektivitet

Resumé

Denne undersøgelse undersøger de psykologiske faktorer, der påvirker straffesparkspræstationer i fodbold, med fokus på spillets tilstand, undgåelsesadfærd og selveffektivitet. Videoanalyser af 316 straffespark fra den danske Superliga (2018-2023) afslørede betydelige sammenhænge mellem målmandens interferens og præstationen samt de følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner fra spillerne. Interviews med professionelle spillere gav kvalitative indsigter i de psykologiske mekanismer, der er på spil under straffespark. Teorien om udfordrings- og trusselsstadier i atleter (TCTSA) blev anvendt til at forklare de observerede fænomener, hvilket antyder, at spillets tilstand, især kritiske øjeblikke i kampen, kan fremkalde en trusselsstatus, hvilket negativt påvirker præstationen.

Indledning

Professionelle fodboldspillere står ofte over for højtryks-situationer, der udfordrer deres psykologiske modstandskraft. Blandt disse er straffespark et af de mest stressende scenarier, hvor spillere forventes at score, ofte i kampens afgørende øjeblikke. Den opfattede pres for at præstere kan føre til angst, som kan underminere udførelsen selv af meget dygtige spillere. Tidligere forskning har vist, at atleter kan opleve præstationsnedgange under pres, et fænomen, der ofte kaldes “at hænge fast under pres” (Baumeister, 1984). Denne undersøgelse har til formål at undersøge de psykologiske faktorer, der påvirker straffesparkspræstationer, specifikt hvordan spillets tilstand under kampen, undgåelsesadfærd og selveffektivitet påvirker sandsynligheden for succes.

Teorien om udfordrings- og trusselsstadier i atleter (TCTSA) hævder, at atleters psykologiske reaktioner på konkurrencesituationer er påvirket af deres opfattelse af de krav, der stilles til dem, og deres evne til at opfylde disse krav (Jones et al., 2009). En trusselsstatus, karakteriseret ved følelser af lav selveffektivitet og høje opfattede krav, kan føre til suboptimal præstation. Omvendt er en udfordringsstatus, hvor atleterne føler sig sikre på deres evner, typisk forbundet med bedre præstationer. Denne teori giver et nyttigt rammeværk til at forstå de psykologiske mekanismer, der er på spil under straffespark.

Litteraturgennemgang

Flere undersøgelser har udforsket de psykologiske faktorer, der påvirker straffesparkspræstationer, med særlig fokus på effekten af angst, pres og beslutningstagning under stress (Furley et al., 2020; Gröpel & Mesagno, 2019). Straffespark i fodbold opfattes ofte som et afgørende øjeblik, hvor spillere oplever betydeligt pres på grund af udfaldets vigtighed. Forskning af Jordet og Hartman (2008) har fremhævet betydningen af undgåelsesadfærd, såsom at undgå øjenkontakt med målmanden, i relation til præstationsudfald. Derudover er den følelsesmæssige oplevelse af atleter, herunder angst og selvtvivl, blevet vist at påvirke deres udførelse under pres (Beilock et al., 2007).

Spillets tilstand i en fodboldkamp, herunder stillingen og tidspunktet for straffesparket, kan påvirke spillerens følelsesmæssige og psykologiske tilstand. Tidligere studier har fundet, at straffespark, der tages i højtryks-situationer, såsom under forlænget spilletid eller når holdet er bagud, ofte er mindre succesfulde (Jordet et al., 2007). Dette stemmer overens med TCTSA, som foreslår, at atleter i en trusselsstatus, hvor kravene opfattes som høje og ressourcerne som lave, er mere tilbøjelige til at underpræstere.

Metode

Denne undersøgelse benyttede et mixed-method design, der kombinerede kvantitative videoanalyser og kvalitative interviews med professionelle fodboldspillere. Videooptagelser af 316 straffespark fra den danske Superliga (2018-2023) blev analyseret for at vurdere forskellige psykologiske og situationelle faktorer, herunder spillets tilstand (minut i kampen, score), undgåelsesadfærd (tilgang versus undgåelse) og målmandens interferens. Interviews blev gennemført med to professionelle mandlige fodboldspillere, begge 28 år, der regelmæssigt tager straffespark i konkurrence.

Den kvantitative analyse fokuserede på sammenhængen mellem præstation og forskellige variabler, herunder minut i kampen, score, målmandsinterferens og undgåelsesadfærd. Præstationen blev kategoriseret som enten succesfuld eller mislykket, og statistiske tests blev anvendt til at undersøge relationer mellem disse variabler. De kvalitative interviews benyttede reflexiv tematisk analyse (Braun & Clarke, 2020) for at undersøge de følelsesmæssige og psykologiske oplevelser af spillerne før de tog et straffespark.

Resultater

Den kvantitative analyse afslørede, at målmandsinterferens havde en signifikant indvirkning på præstationen, hvor straffesparkspillere var mindre tilbøjelige til at score, når målmanden engagerede sig i distraherende adfærd. Denne opdagelse understøtter tidligere forskning om de skadelige effekter af målmandsinterferens (Wood & Wilson, 2010). Spillets tilstand, i form af minut i kampen og score, viste sig dog ikke at have en direkte indvirkning på præstationen, hvilket modbeviser nogle tidligere resultater (Jordet et al., 2007). En post-hoc analyse viste dog et signifikant fald i succesraten for straffespark under forlænget spilletid, hvilket antyder, at kritiske øjeblikke i kampen, hvor den opfattede vigtighed af straffesparket er forhøjet, kan føre til præstationsnedgange.

Interviews med de professionelle spillere afslørede, at begge spillere oplevede en følelse af kontrol og selveffektivitet før de tog et straffespark. Dog beskrev begge spillere også, hvordan spillets tilstand påvirkede deres følelsesmæssige tilstand. Når stillingen var uafgjort, eller når deres hold var bagud, rapporterede spillerne at føle mere pres, hvilket de koblede til en reduktion i selveffektivitet. En spiller nævnte specifikt, hvordan målmandens tilstedeværelse, især når han engagerede sig i psykologiske “mind games”, kunne forstyrre hans koncentration og øge følelsen af usikkerhed.

Diskussion

Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at spillets tilstand, især i kritiske øjeblikke af kampen, kan fremkalde følelser af pres, som kan føre til en trusselsstatus, der negativt påvirker straffesparkspræstationen. Selvom minut i kampen og score ikke viste en direkte sammenhæng med succes i den kvantitative analyse, indikerede de kvalitative data, at spillerne følte mere pres, når udfaldet af straffesparket blev opfattet som mere afgørende.

Indvirkningen af målmandsinterferens på præstationen understreger vigtigheden af psykologisk modstandskraft hos straffesparkspillere. Målmandens adfærd, der distraherer eller presser spilleren, kan øge opfattelsen af situationens krav, hvilket kan føre til en trusselsstatus. Denne opdagelse understøtter idéen om, at straffesparkspillere er påvirket både af den situationelle kontekst og deres interaktioner med målmanden.

Selveffektivitet kom frem som en central psykologisk faktor i straffesparkspræstationen. De spillere, der blev interviewet, udtrykte selvtillid i deres evne til at score, men anerkendte også, at mislykkede straffespark og negative udfald kunne reducere deres selveffektivitet, hvilket gjorde efterfølgende spark mere udfordrende. Dette stemmer overens med forskning om vigtigheden af selvtillid og selveffektivitet i sportspræstationer (Feltz, 2007).

Konklusion

Denne undersøgelse giver indsigt i de psykologiske faktorer, der påvirker straffesparkspræstationer i fodbold, og understreger spillets tilstands rolle, undgåelsesadfærd og selveffektivitet. Mens målmandsinterferens blev fundet at have en negativ indvirkning på præstationen, kan spillets tilstand, især kritiske øjeblikke i kampen, fremkalde en trusselsstatus, der hæmmer udførelsen. Resultaterne tyder på, at interventioner, der fokuserer på at opbygge selveffektivitet og håndtere pres, kunne være gavnlige for atleter i højtryks-situationer. Fremtidig forskning bør udforske rollen af kardiovaskulære reaktioner og yderligere undersøge effekten af undgåelsesadfærd på straffesparksudfald.