Sportspsykologi er studiet og brugen af psykologi i sport. Faget undersøger, hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker præstation, udvikling og trivsel hos atleter, og hvordan de kan trænes. Det handler både om at præstere under pres og om at have det godt nok til at blive ved. Sportspsykologi er ikke kun for atleter i krise. Det er et træningsområde på linje med fysik, teknik og taktik.
I artiklen får du et overblik over faget: hvor det kommer fra, hvilke områder det dækker, og hvilke metoder der har den bedste dokumentation. Du får også en forklaring på, hvem der arbejder med sportspsykologi i Danmark, og hvordan du vælger. Hvert afsnit linker videre til en dybere artikel om emnet.
Læsetid: 1 Minut
Indhold
Hvad er sportspsykologi?
Sportspsykologi har to formål, der hænger sammen:
- Præstation. At du kan bruge dine færdigheder, når det gælder. Det dækker fx nervøsitet, fokus, selvtillid og beslutninger under pres.
- Trivsel og udvikling. At du kan holde til et liv med høje krav over mange år. Det dækker fx motivation, identitet, skader, karriereovergange og mental sundhed.
Idrætspsykologi er den ældre danske betegnelse for det samme fag. Søger du på “sports psykologi”, er det også det samme.
Faget arbejder med færdigheder, der kan trænes. Det er en vigtig pointe. En atlet, der “ikke er mentalt stærk nok”, mangler sjældent karakter. Oftere mangler hun en metode, hun har trænet, og som hun stoler på i kamp.
Sportspsykologiens historie kort
Sportspsykologi er et ungt fag, men rødderne er over 100 år gamle.
- 1898: Den amerikanske psykolog Norman Triplett undersøgte, hvorfor cykelryttere kørte hurtigere, når de konkurrerede mod andre, end når de kørte alene mod uret (Triplett, 1898). Studiet regnes ofte som et af de første eksperimenter i både social- og sportspsykologi.
- 1925: Coleman Griffith blev leder af et forskningslaboratorium for idræt ved University of Illinois. Han var den første i Nordamerika, der brugte en stor del af sin karriere på forskning, undervisning og praksis i sportspsykologi (Gould & Pick, 1995).
- 1965: Den første verdenskongres i sportspsykologi blev holdt i Rom, og her blev International Society of Sport Psychology (ISSP) grundlagt (ISSP, u.å.).
- I dag: Faget er en fast del af elitesporten. I Danmark arbejder Team Danmarks sportspsykologiske team efter en fælles faglig filosofi (Diment m.fl., 2020) og en model for atleters mentale sundhed, der lægger vægt på både atleten og miljøet omkring hende (Henriksen m.fl., 2024).
Sportspsykologiens hovedområder
Faget dækker mere end præstationsangst og visualisering. Her er de fem områder, de fleste problemstillinger hører under.
| Område | Typiske spørgsmål | Eksempler fra sport |
|---|---|---|
| Præstation | Hvordan præsterer jeg under pres? Hvordan holder jeg fokus? | Straffespark, serve i tiebreak, første løb i en finale |
| Trivsel og mental sundhed | Hvordan holder jeg til presset over tid? | Søvn, stress, perfektionisme, tab af glæde |
| Skade og comeback | Hvordan kommer jeg tilbage, også mentalt? | Frygt for ny skade efter et korsbåndsbrud |
| Karriereovergange | Hvordan klarer jeg et skift i karrieren? | Ungdom til senior, klubskifte, udlandsophold, karrierestop |
| Team og miljø | Hvordan arbejder vi bedre sammen? | Roller, kommunikation, sammenhold, træner–atlet-relation |
Præstation
Det er det område, de fleste forbinder med faget. Her arbejder man med præstationsangst, selvtillid, fokus, motivation og evnen til at komme tilbage efter fejl. Læs mere om præstationsangst i sport, fokus og koncentration, motivation i sport og mental styrke i sport.
Trivsel og mental sundhed
Eliteatleter kan få de samme psykiske lidelser som resten af befolkningen. Det beskriver Den Internationale Olympiske Komités konsensusrapport om mental sundhed hos eliteatleter, som også peger på, at udredning og behandling skal foregå hos kvalificerede fagfolk (Reardon m.fl., 2019). Trivsel er ikke det modsatte af præstation. For de fleste atleter er det forudsætningen.
Skade og comeback
En skade rammer både kroppen og hovedet. Wiese-Bjornstal m.fl. (1998) beskriver, hvordan atletens vurdering af skaden påvirker følelser og adfærd, fx om genoptræningen bliver fulgt. Personlige og situationelle forhold spiller ind. Det betyder, at den mentale del af et comeback kan trænes, ligesom den fysiske. Læs mere i sportspsykologi og skade.
Karriereovergange
En karriere består af overgange: fra talent til senior, fra én klub til en anden, fra aktiv til tidligere atlet. ISSP har et samlet holdningspapir om atleters karriereudvikling og overgange (Stambulova m.fl., 2021). Nogle overgange kan forudses, fx skiftet til seniorfodbold. Andre kommer pludseligt, fx en skade eller et fravalg. Begge typer kan forberedes.
Team og miljø
I holdsport er det ikke nok, at hver spiller har det godt. En metaanalyse af Carron m.fl. (2002) med 46 studier fandt en moderat til stor sammenhæng mellem sammenhold og præstation i sport. Arbejdet her handler om roller, kommunikation og den kultur, holdet træner i.
Virker sportspsykologi?
Ja, når metoderne er velvalgte og trænes. Brown og Fletcher (2017) samlede randomiserede forsøg, hvor atleter fik en psykologisk eller psykosocial indsats, og sammenlignede dem med kontrolgrupper. De fandt en moderat positiv effekt på præstationen. Effekten holdt også ved opfølgning 1–4 uger senere, men det byggede på få studier.
To forbehold er vigtige:
- Effekten kommer af træning, ikke af at kende teknikken. Det gælder også, når en metode lyder enkel.
- Ikke alle metoder passer til alle atleter eller sportsgrene. Det, der virker for en golfspiller i et putt, er ikke nødvendigvis det, en håndboldspiller har brug for i et kontraangreb.
De vigtigste evidensbaserede teknikker
Her er de teknikker, der har bedst dokumentation, og hvad de konkret går ud på. Hver teknik har sin egen dybe artikel.
| Teknik | Hvad det er | Passer især til |
|---|---|---|
| Målsætning | Konkrete mål for proces, præstation og resultat | Træningskvalitet, motivation, retning i sæsonen |
| Visualisering | Indre gennemspilning af bevægelser og situationer | Teknik, forberedelse, comeback efter skade |
| Selvsnak | Bevidste ord og sætninger, du siger til dig selv | Fokus, teknik, udholdenhed |
| Rutiner | En fast række tanker og handlinger før en aktion | Straffespark, serve, afslag, start |
| Arousal-regulering | At styre og tolke kroppens aktivering | Nerver før start, høj puls i afgørende øjeblikke |
| Mindfulness og ACT | At give plads til ubehag og handle efter det, der er vigtigt | Pres, selvkritik, fejl |
| Metakognitive tilgange | At ændre, hvordan du forholder dig til tankerne | Bekymring, grublerier, tankemylder |
Målsætning
Målsætning er den mest brugte teknik i faget. Kyllo og Landers (1995) samlede 36 studier og fandt, at målsætning forbedrer præstationen i sport og motion. Moderate mål, absolutte mål og en kombination af kort- og langsigtede mål gav de største effekter.
Sådan gør du:
- Skriv ét resultatmål for sæsonen, fx en udtagelse.
- Skriv to præstationsmål, du selv kan måle, fx afleveringsprocent eller tid.
- Skriv tre procesmål for denne uge, fx “første touch væk fra presset i alle øvelser”.
- Evaluér procesmålene hver søndag, og justér dem.
Læs mere om SMART-mål.
Visualisering (imagery)
Visualisering er at gennemspille en bevægelse eller en situation i hovedet, så realistisk som muligt. En metaanalyse af Simonsmeier m.fl. (2021) fandt en mellemstor effekt på både motorisk præstation, motivation og følelser. Visualisering kombineret med fysisk træning virkede bedre end fysisk træning alene. Jo mere intensiv visualiseringstræningen var, jo større var effekten.
Sådan gør du: Vælg én situation, fx din serve på et vigtigt point. Se den for dig i realtid, fra dine egne øjne. Mærk ketsjeren, lyden og vejrtrækningen. Gentag fem gange, gerne efter træning. Læs mere og prøv øvelser i guidet visualisering.
Selvsnak
Selvsnak er det, du siger til dig selv, højt eller indeni. Hatzigeorgiadis m.fl. (2011) fandt i en metaanalyse, at bevidst brug af selvsnak forbedrer præstationen, og at effekten er størst, når selvsnakken er trænet. Instruerende ord hjælper mest i opgaver, der kræver præcision. Motiverende ord hjælper mest i opgaver, der kræver kraft og udholdenhed.
Sådan gør du: Vælg ét instruerende ord til din sport, fx “hen over” i golf eller “lang arm” i svømning. Brug det i hver gentagelse til træning i en uge. Læs mere i self-talk i sport.
Rutiner
En præstationsrutine er en fast række af tanker og handlinger før en aktion. Rupprecht m.fl. (2024) samlede studier af rutiner i en metaanalyse. I eksperimentelle studier havde rutiner en moderat til stor effekt på præstationen, også under pres. Effekten var den samme på tværs af alder, køn og niveau.
Sådan gør du: Byg en rutine på 5–10 sekunder: én fast fysisk handling, ét roligt åndedræt, et kort billede af det, du vil gøre, og ét fokusord. Træn den, til den kører af sig selv. Læs mere om mentale rutiner i sport.
Arousal-regulering
Arousal er kroppens aktiveringsniveau: puls, muskelspænding, vejrtrækning. Det gælder ikke om at være så rolig som muligt. Det gælder om at være i den tilstand, din opgave kræver. En sprinter har brug for mere aktivering end en skytte.
Tolkningen betyder også noget. Jones og Swain (1992) viste, at atleter kan opleve samme grad af nervøsitet som enten hjælpsom eller skadelig. Brooks (2014) fandt, at deltagere, der omtolkede nervøsiteten som spænding, præsterede bedre end dem, der forsøgte at berolige sig selv.
Sådan gør du:
- For høj aktivering: Træk vejret ind på 4 sekunder og ud på 6–8 sekunder i et minut. Den lange udånding sænker tempoet.
- For lav aktivering: Kortere, hurtigere vejrtrækning, eksplosive bevægelser i opvarmningen og musik med højt tempo.
- Nerver før start: Sig til dig selv: “Kroppen gør sig klar.” Kald det energi, ikke fare.
Mere om nerver og pres finder du i præstationsangst i sport.
Mindfulness og ACT
Mindfulness og ACT (Acceptance and Commitment Therapy) bygger på, at du ikke behøver at have det godt for at præstere godt. Du lærer at lægge mærke til tanker og følelser uden at kæmpe imod dem og at handle efter det, der er vigtigt i situationen.
Gardner og Moore (2004) udviklede en sportsversion af tilgangen, kaldet MAC. Et randomiseret studie af Josefsson m.fl. (2019) fandt, at atleter, der fik et MAC-forløb, forbedrede deres mindfulness og deres evne til at regulere følelser sammenlignet med en kontrolgruppe. En metaanalyse af Bühlmayer m.fl. (2017) fandt, at mindfulness-træning forbedrede atleternes mindfulness og psykologiske forhold af betydning for præstation. Der var også præstationsforbedringer, men dokumentationen kom især fra præcisionssport som skydning og dart.
Sådan gør du: Efter en fejl i kamp: læg mærke til tanken (“det var dumt”), navngiv den (“dér er dommeren igen”), og flyt opmærksomheden til næste opgave. Det tager tre sekunder. Læs mere om ACT i sport.
Metakognitive tilgange
Metakognitiv terapi er udviklet af den britiske psykolog Adrian Wells (2009). Metoden arbejder ikke med, hvad du tænker, men med hvordan du forholder dig til tankerne. Mange atleter bruger meget energi på at analysere, kontrollere eller skubbe bekymringer væk. Det holder dem i gang. Målet er at bruge mindre tid på bekymring og grublerier.
Dokumentationen kommer primært fra klinisk psykologi. En metaanalyse af Normann og Morina (2018) fandt, at metoden er effektiv ved en række psykiske vanskeligheder, især angst og depression. Der findes endnu ikke meget forskning i metoden i sport. Jeg bruger principperne til at hjælpe atleter med at slippe bekymringstanker, så opmærksomheden kan være på opgaven. Prøv tre øvelser i 3 metakognitive øvelser.
Hvem arbejder med sportspsykologi i Danmark?
Mange forskellige faggrupper. Feddersen og Ryom (2023) kortlagde 78 personer, der arbejder med anvendt sportspsykologi i Danmark. 41 % havde en baggrund i idrætsvidenskab, 19 % i psykologi og 40 % i andre fag.
Titlerne kan være forvirrende. Det korte overblik:
- Psykolog. Titlen er beskyttet ved lov. Fra 1. januar 2026 er psykologer en del af den sundhedsfaglige autorisationsordning, og titlen er forbeholdt personer med autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Den, der lovligt kaldte sig psykolog ved udgangen af 2025, må fortsætte uden autorisation til og med 31. december 2028 (Lov nr. 716 af 20. juni 2025; Styrelsen for Patientsikkerhed, u.å.). Tidligere autoriserede psykologer hedder nu psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).
- Sportspsykolog. Der findes ingen særskilt beskyttet titel eller formel godkendelse som sportspsykolog i Danmark (Feddersen & Ryom, 2023). Men ordet indeholder den beskyttede titel psykolog. Derfor bør det kun bruges af psykologer, der arbejder med sport.
- Sportspsykologisk konsulent og mentaltræner. Ikke beskyttede titler. Uddannelsen bag kan være alt fra en kandidat i idræt eller en MSc i sportspsykologi til et kort kursus.
| Psykolog | Sportspsykologisk konsulent | Mentaltræner | |
|---|---|---|---|
| Beskyttet titel | Ja | Nej | Nej |
| Typisk fokus | Mental sundhed, udredning, behandling | Præstation, mentale færdigheder, miljø | Mentale færdigheder, præstation |
| Behandler psykiske lidelser | Ja, inden for sin faglighed | Nej, henviser videre | Nej, henviser videre |
Hvad en sportspsykolog konkret laver, og hvordan uddannelsesvejene ser ud, kan du læse i hvad laver en sportspsykolog.
Sådan vælger du den rette hjælp
Start med problemet, ikke titlen.
| Din situation | Det rette valg |
|---|---|
| Du har det grundlæggende godt, men vil præstere mere stabilt | Sportspsykologisk konsulent, mentaltræner eller psykolog med erfaring i sport |
| Nerverne, fokus eller selvtilliden svigter i kamp | Samme som ovenfor |
| Angst, nedtrykthed, søvnproblemer eller et usundt forhold til mad, der fylder i hele livet | Psykolog eller din læge |
| Tanker om at skade dig selv | Kontakt din læge, lægevagten eller 112 med det samme |
Uanset hvem du vælger, så spørg om tre ting i første samtale:
- Hvilken uddannelse har du, og hvor er den fra?
- Hvilke metoder bruger du, og hvorfor passer de til mit problem?
- Hvad gør du, hvis mit problem ligger uden for din faglighed?
Et godt svar er konkret. Et uklart svar er et tegn på, at du bør lede videre.
Sådan arbejder jeg med sportspsykologi
Jeg er mentaltræner og sportspsykologisk konsulent. Jeg er ikke psykolog og bruger ikke titlen sportspsykolog. Jeg har en bachelor i psykologi (BSc (Hons) Psychology, Arden University) og en kandidat i sportspsykologi (MSc Sport and Exercise Psychology, Distinction, Staffordshire University). Jeg er medlem af British Psychological Society og følger deres etiske retningslinjer. Det, du fortæller mig, bliver mellem os.
Jeg arbejder med præstation for atleter. De sidste 2 år har jeg haft over 200 klienter og atleter fra mere end 10 lande. Nogle har brug for 1–5 samtaler til et konkret problem. Andre har haft over 100 samtaler.
Et forløb starter med en samtale, hvor vi kortlægger, hvad der står i vejen for din præstation, og hvornår det viser sig. Derefter vælger vi de metoder, der passer til dig og din sport, og du træner dem mellem samtalerne. Jeg bruger bl.a. metakognitiv terapi, ACT, mindfulness og klassiske sportspsykologiske teknikker som rutiner, selvsnak, visualisering og målsætning.
Kræver det klinisk udredning eller behandling, hjælper jeg dig videre til en autoriseret fagperson.
Samtalerne foregår fysisk i Kongens Lyngby, på Østerbro i København eller online. Se priser og 1-til-1 samtaler.
Ofte stillede spørgsmål
Sportspsykologi er brugen af psykologi i sport. Faget arbejder med, hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker præstation og trivsel, og med metoder som målsætning, visualisering, selvsnak og rutiner, der kan trænes.
Ja. Idrætspsykologi er den ældre danske betegnelse for det samme fag. I dag bruges sportspsykologi oftest.
Forskningen peger på en moderat positiv effekt på præstation, når metoderne trænes systematisk (Brown & Fletcher, 2017). Effekten afhænger af, at metoden passer til atleten og opgaven.
Sportspsykologi er hele faget, både forskning og praksis, og dækker også mental sundhed. Mental træning er den del, hvor du træner konkrete mentale færdigheder for at præstere bedre.
Nej. Metoderne kan bruges af alle, der konkurrerer. Ifølge Feddersen og Ryom (2023) er omkring 70 % af klienterne hos danske praktikere under 21 år. Mange talenter starter før, de når eliteniveau.
Det afhænger af udbyderen. Hos mig koster en samtale på 50 minutter 1.050 kr., og 5 samtaler koster 4.495 kr. Se alle priser på priser.
Ja, mange teknikker kan du starte på selv, fx en rutine eller et fokusord. Effekten kommer af, at du træner dem regelmæssigt. Sparring hjælper især, når du skal vælge den rigtige teknik eller bruge den under pres.
Kilder
- Brooks, A. W. (2014). Get excited: Reappraising pre-performance anxiety as excitement. Journal of Experimental Psychology: General, 143(3), 1144–1158.
- Brown, D. J., & Fletcher, D. (2017). Effects of psychological and psychosocial interventions on sport performance: A meta-analysis. Sports Medicine, 47(1), 77–99.
- Bühlmayer, L., Birrer, D., Röthlin, P., Faude, O., & Donath, L. (2017). Effects of mindfulness practice on performance-relevant parameters and performance outcomes in sports: A meta-analytical review. Sports Medicine, 47(11), 2309–2321.
- Carron, A. V., Colman, M. M., Wheeler, J., & Stevens, D. (2002). Cohesion and performance in sport: A meta-analysis. Journal of Sport & Exercise Psychology, 24(2), 168–188.
- Diment, G., Henriksen, K., & Larsen, C. H. (2020). Team Denmark’s sport psychology professional philosophy 2.0. Scandinavian Journal of Sport and Exercise Psychology, 2, 26–32.
- Feddersen, N. B., & Ryom, K. (2023). Examining the field of applied sport psychology in Denmark. Journal of Sport Psychology in Action, 14(2), 110–120.
- Gardner, F. L., & Moore, Z. E. (2004). A mindfulness-acceptance-commitment-based approach to athletic performance enhancement: Theoretical considerations. Behavior Therapy, 35(4), 707–723.
- Gould, D., & Pick, S. (1995). Sport psychology: The Griffith era, 1920–1940. The Sport Psychologist, 9(4), 391–405.
- Hatzigeorgiadis, A., Zourbanos, N., Galanis, E., & Theodorakis, Y. (2011). Self-talk and sports performance: A meta-analysis. Perspectives on Psychological Science, 6(4), 348–356.
- Henriksen, K., Diment, G. M., & Küttel, A. (2024). The Team Denmark applied model of athlete mental health. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 22(9), 2325–2341.
- International Society of Sport Psychology. (u.å.). History. https://issponline.org/about/history/
- Jones, G., & Swain, A. (1992). Intensity and direction as dimensions of competitive state anxiety and relationships with competitiveness. Perceptual and Motor Skills, 74(2), 467–472.
- Josefsson, T., Ivarsson, A., Gustafsson, H., m.fl. (2019). Effects of Mindfulness-Acceptance-Commitment (MAC) on sport-specific dispositional mindfulness, emotion regulation, and self-rated athletic performance in a multiple-sport population: An RCT study. Mindfulness, 10, 1518–1529.
- Kyllo, L. B., & Landers, D. M. (1995). Goal setting in sport and exercise: A research synthesis to resolve the controversy. Journal of Sport and Exercise Psychology, 17(2), 117–137.
- Lov nr. 716 af 20. juni 2025 om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/716
- Normann, N., & Morina, N. (2018). The efficacy of metacognitive therapy: A systematic review and meta-analysis. Frontiers in Psychology, 9, 2211.
- Reardon, C. L., Hainline, B., Aron, C. M., m.fl. (2019). Mental health in elite athletes: International Olympic Committee consensus statement (2019). British Journal of Sports Medicine, 53(11), 667–699.
- Rupprecht, A. G. O., Tran, U. S., & Gröpel, P. (2024). The effectiveness of pre-performance routines in sports: A meta-analysis. International Review of Sport and Exercise Psychology, 17(1), 39–64.
- Simonsmeier, B. A., Andronie, M., Buecker, S., & Frank, C. (2021). The effects of imagery interventions in sports: A meta-analysis. International Review of Sport and Exercise Psychology, 14(1), 186–207.
- Stambulova, N. B., Ryba, T. V., & Henriksen, K. (2021). Career development and transitions of athletes: The International Society of Sport Psychology position stand revisited. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 19(4), 524–550.
- Styrelsen for Patientsikkerhed. (u.å.). FAQ: Authorization of psychologists. https://en.stps.dk/health-professionals-and-authorities/registration-of-healthcare-professionals/psychologist/faq-authorization-of-psychologists
- Triplett, N. (1898). The dynamogenic factors in pacemaking and competition. The American Journal of Psychology, 9(4), 507–533.
- Wells, A. (2009). Metacognitive therapy for anxiety and depression. Guilford Press.
- Wiese-Bjornstal, D. M., Smith, A. M., Shaffer, S. M., & Morrey, M. A. (1998). An integrated model of response to sport injury: Psychological and sociological dynamics. Journal of Applied Sport Psychology, 10(1), 46–69.