Hvad laver en sportspsykolog? Rolle, uddannelse og alternativer

En sportspsykolog er en psykolog, der arbejder med de mentale sider af sport: præstation under pres, motivation, fokus, skader, karriereovergange og atleters mentale sundhed. I Danmark er titlen psykolog beskyttet ved lov, så en sportspsykolog bør være uddannet psykolog. Mange andre fagfolk arbejder også med sportspsykologi, fx sportspsykologiske konsulenter og mentaltrænere. Forskellen ligger i uddannelse, titel og hvad de må og kan tage sig af.

I artiklen får du svar på, hvad en sportspsykolog typisk laver, hvem der må bruge titlen, og hvordan de forskellige faggrupper adskiller sig. Du får også en tjekliste til at vælge den rette hjælp som professionel atlet eller talent.

Jeg skriver som mentaltræner og sportspsykologisk konsulent. Jeg er ikke psykolog og bruger ikke titlen sportspsykolog. Netop derfor er det vigtigt for mig, at du kender forskellen.

Læsetid: 16 Minutter

Hvad er en sportspsykolog?

Sportspsykologi er den del af psykologien, der handler om, hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker præstation og trivsel i sport. Du kan læse mere om faget i sportspsykologi.

En sportspsykolog bruger den viden i praksis. I Storbritannien er “Sport and Exercise Psychologist” en beskyttet titel, som kun må bruges af personer, der er registreret hos myndigheden Health and Care Professions Council (HCPC) (British Psychological Society [BPS], u.å.-a). I Danmark findes der ikke en særskilt beskyttet titel eller godkendelse som sportspsykolog (Feddersen & Ryom, 2023). Men ordet indeholder den beskyttede titel psykolog. Derfor bruges det i praksis om psykologer, der har specialiseret sig i sport.

Søger du på “idrætspsykolog” eller “sports psykolog”, er det det samme fagområde. Idrætspsykologi er den ældre danske betegnelse.

Hvad arbejder en sportspsykolog typisk med?

Arbejdet spænder fra ren præstationsudvikling til mental sundhed. Typiske områder:

Område	Eksempler fra sport
Præstation under pres	Præstationsangst, choking, straffespark, de første aktioner i en kamp
Mentale færdigheder	Rutiner, selvsnak, visualisering, fokus og målsætning
Motivation og identitet	Tab af motivation, perfektionisme, en identitet der kun handler om sport
Skader og comeback	Frygt for ny skade, tålmodighed under genoptræning, tilbagevenden til kamp
Karriereovergange	Fra ungdom til senior, klubskifte, udlandsophold, karrierestop
Hold og miljø	Kommunikation, roller, sammenhold og samarbejde mellem træner og atlet
Mental sundhed	Søvn, stress, angst, depression, spiseforstyrrelser og misbrug

Den sidste række er vigtig. Den Internationale Olympiske Komités konsensusrapport om mental sundhed hos eliteatleter beskriver, at atleter kan få de samme psykiske lidelser som resten af befolkningen. Den peger på, at udredning og behandling skal foregå hos kvalificerede fagfolk (Reardon m.fl., 2019). Her har en psykolog en uddannelse og en ret, som andre faggrupper ikke har.

I Team Danmark arbejder det sportspsykologiske team efter en fælles faglig filosofi. Den beskriver både teamets værdier, de teorier, de bygger på, og de ydelser, de leverer til atleter, trænere og forbund (Diment m.fl., 2020). Teamet har også udviklet en model for atleters mentale sundhed. Den lægger vægt på, at arbejdet skal omfatte alle atleter, ikke kun dem, der har det svært, og at mental sundhed også handler om miljøet omkring atleten (Henriksen m.fl., 2024).

Hvem må bruge titlen sportspsykolog?

Det korte svar: titlen psykolog er beskyttet ved lov i Danmark, og “sportspsykolog” bør derfor kun bruges af psykologer.

Reglerne er ændret for nylig, og det skaber forvirring. Her er den korte version:

• Før 2026: Psykologloven gav retten til titlen psykolog til personer med en kandidateksamen i psykologi. Titlen autoriseret psykolog krævede autorisation fra Psykolognævnet (Lov om psykologer m.v., 2021, § 1).
• Fra 1. januar 2026: Psykologer er en del af den sundhedsfaglige autorisationsordning. Psykologloven er ophævet, og Psykolognævnets opgaver er overgået til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ifølge den nye lov har kun den ret til at betegne sig som psykolog, der har autorisation som psykolog (Lov nr. 716 af 20. juni 2025).
• Overgangsordning: Har du ret til at kalde dig psykolog ved udgangen af 2025, må du fortsat bruge titlen uden autorisation til og med 31. december 2028 (Styrelsen for Patientsikkerhed, u.å.).
• Ny betegnelse: Det, der tidligere hed autoriseret psykolog, hedder nu psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog). Tidligere autoriserede psykologer er flyttet automatisk over i Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister (Lov nr. 716 af 20. juni 2025; Styrelsen for Patientsikkerhed, u.å.).

Overtrædelse af titelbeskyttelsen kan straffes med bøde. Vil du tjekke en psykologs autorisation, kan du søge i Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister.

Det betyder også, at titler som “sportspsykologisk konsulent”, “mentaltræner” og “performance coach” ikke er beskyttede. Alle kan i princippet bruge dem. Derfor skal du som atlet se på uddannelsen bag titlen.

Sportspsykolog, psykolog, sportspsykologisk konsulent, mentaltræner og performance coach: forskellen

Betegnelse	Typisk uddannelse	Beskyttet titel i DK?	Typisk fokus	Må udrede og behandle psykiske lidelser?
Psykolog / klinisk psykolog (tidligere “autoriseret psykolog”)	Kandidat i psykologi, for klinisk psykolog også praksisuddannelse	Ja	Bredt: trivsel, psykiske lidelser, behandling	Ja, inden for sin faglighed
Sportspsykolog	Psykolog med speciale eller erfaring i sport	Indeholder den beskyttede titel psykolog	Præstation og mental sundhed i sport	Ja, når personen er psykolog
Sportspsykologisk konsulent	Ofte kandidat i idræt eller en MSc i sportspsykologi, evt. psykologi	Nej	Præstation, mentale færdigheder, miljø	Nej, henviser videre
Mentaltræner	Meget forskellig, fra universitetsuddannelse til korte kurser	Nej	Mentale færdigheder og præstation	Nej
Performance coach	Meget forskellig, ofte coachuddannelse	Nej	Mål, vaner, adfærd, præstation	Nej

Feddersen og Ryom (2023) kortlagde 78 personer, der arbejder med anvendt sportspsykologi i Danmark. 41 % havde en baggrund i idrætsvidenskab, 19 % i psykologi og 40 % i andre fag som pædagogik, filosofi, psykoterapi og business coaching. Kun dem med en psykologbaggrund angav, at de var kvalificerede til at arbejde med kliniske problemstillinger. Feltet er altså bredt, og titlen siger ikke altid noget om uddannelsen.

Den internationale konsensusrapport fra ISSP nævner også både “sport psychology consultants” og psykologer som en del af det netværk, der skal støtte eliteatleters mentale sundhed (Henriksen m.fl., 2020). Rollerne supplerer hinanden. De er ikke det samme.

Hvornår skal en atlet vælge en psykolog?

Vælg en psykolog eller en klinisk psykolog, når problemet ikke kun handler om sport, eller når det kræver udredning eller behandling. Det gælder fx:

• angst, der fylder i hele livet, ikke kun før kamp
• panikanfald
• nedtrykthed, håbløshed eller tab af lyst til næsten alt i flere uger
• spiseforstyrrelser eller et usundt forhold til mad og vægt
• misbrug af alkohol, medicin eller andre stoffer
• traumer, fx efter en alvorlig skade, overgreb eller en voldsom oplevelse
• tanker om at skade dig selv

Har du tanker om at skade dig selv, skal du kontakte din læge, lægevagten eller 112 med det samme.

Hvornår er mental træning relevant?

Mental træning er relevant, når du har det grundlæggende godt, men vil præstere mere stabilt. Typiske eksempler:

• Du præsterer dårligere i kamp end til træning.
• Du mister fokus efter en fejl og har svært ved at komme tilbage.
• Du mangler en fast rutine før kamp, serve, afslag eller start.
• Du skal tilbage efter en skade og vil være mentalt klar.
• Du står foran en ny situation, fx seniorniveau, landshold eller klubskifte.
• Du vil arbejde systematisk med selvtillid, motivation eller målsætning.

Mange atleter har brug for begge dele på forskellige tidspunkter. Læs mere om mental træning og om, hvad en mentaltræner i sport kan hjælpe med.

Hvad professionelle atleter skal kigge efter hos en udbyder

Titlen alene er ikke nok. Når du skal vælge, så stil disse spørgsmål.

1. Uddannelse

Spørg konkret: Hvilken uddannelse har du, og hvor er den fra? Er det en kandidatgrad i psykologi, en MSc i sportspsykologi, en kandidat i idræt eller et kortere kursus? Team Danmark forventer en relevant kandidatgrad i psykologi eller en kandidat i idrætsvidenskab med fokus på sportspsykologi samt erfaring fra eliteidræt (Feddersen & Ryom, 2023).

2. Medlemskab af faglige organisationer

Et medlemskab betyder, at udbyderen er forpligtet af et sæt etiske regler og kan klages over. Eksempler:

• Dansk Psykolog Forening (for psykologer i Danmark)
• Dansk Idrætspsykologisk Forum (DIPF)
• British Psychological Society (BPS) og dens Division of Sport and Exercise Psychology (BPS, u.å.-b)
• Association for Applied Sport Psychology (AASP), som står bag certificeringen Certified Mental Performance Consultant (CMPC). Den kræver bl.a. en kandidat- eller ph.d.-grad i idrætsvidenskab, psykologi eller et beslægtet fag og en bestået eksamen (AASP, u.å.).

3. Etik og fortrolighed

Spørg, hvad der sker med det, du fortæller. Hvem får besked, hvis klubben betaler? Henriksen m.fl. (2020) peger på fortrolighed og en tilgang med atleten i centrum som grundstenene i støtten til atleters mentale sundhed. En god udbyder forklarer rammerne, før I går i gang.

4. Erfaring med sport

Spørg, hvilke sportsgrene og hvilke niveauer udbyderen har arbejdet med. Forstår personen din hverdag med træningsmængde, udtagelser, kontrakter og rejser?

5. Metoder

Spørg, hvilke metoder der bruges, og hvorfor. Der bør være en faglig begrundelse. Eksempler er metakognitiv terapi, ACT og mindfulness samt klassiske sportspsykologiske teknikker som rutiner, selvsnak og visualisering.

6. Henvisning

Spørg: Hvad gør du, hvis problemet ligger uden for din faglighed? Svaret skal være konkret. En seriøs udbyder har et netværk og henviser videre.

Sådan gør du: Skriv de seks spørgsmål ned, og stil dem i den første samtale. Et godt svar er konkret og uden omsvøb. Et uklart svar er et tegn på, at du bør lede videre.

Sportspsykologi i klubben vs. privat

Mange atleter møder sportspsykologi gennem klubben, forbundet eller Team Danmark. Andre vælger selv en privat udbyder. Begge dele har fordele.

	I klubben	Privat
Adgang	Ofte gratis for atleten og tæt på træningen	Du vælger selv, hvem og hvornår
Kendskab til miljøet	Kender træner, hold og kultur	Kender dig, men ikke nødvendigvis klubben
Fortrolighed	Kan være uklar, når klubben er arbejdsgiver eller betaler	Klar: aftalen er mellem dig og udbyderen
Fokus	Ofte holdet, miljøet og klubbens mål	Dine mål, din karriere og din situation
Kontinuitet	Kan stoppe ved trænerskifte eller klubskifte	Følger dig, også ved klubskifte

Feddersen og Ryom (2023) fandt, at halvdelen af de adspurgte var selvstændige, og at 38 % var ansat eller tilknyttet af en sports- eller fritidsklub. Mange atleter kombinerer derfor de to. Er du klub eller akademi, kan du læse om mentaltræning for klubber og akademier. Mere om elitesport finder du i sportspsykologi i elitesport.

Sportspsykolog til børn: kort til forældre

Mange forældre søger på sportspsykolog til børn. Feddersen og Ryom (2023) fandt, at omkring 70 % af klienterne hos de adspurgte var under 21 år. Så det er et reelt behov.

Hos børn handler det sjældent om teknikker. Det handler om glæde, tryghed og forventninger. Som forælder kan du:

• spørge til indsats og oplevelse frem for resultat
• lade træneren være træner
• tage nervøsitet alvorligt uden at gøre den farlig
• vælge en psykolog, hvis barnet mistrives uden for sporten, fx med søvn, mad, skole eller venner

Vælger du en udbyder til et barn, så spørg også om erfaring med børn og om en gyldig børneattest. Læs mere i sportspsykologi for børn og mental træning for unge atleter.

Sportspsykologi som uddannelse

Der er ikke én vej. De mest almindelige ruter:

• I Danmark som psykolog: En kandidatuddannelse i psykologi giver adgang til at blive psykolog. Fra 2026 kræver titlen autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og titlen klinisk psykolog kræver desuden en praksisuddannelse (Lov nr. 716 af 20. juni 2025). Specialiseringen i sport sker typisk gennem valgfag, speciale, efteruddannelse og erfaring.
• I Danmark gennem idrætsvidenskab: En kandidat i idræt med fokus på sportspsykologi er den mest almindelige baggrund blandt danske praktikere (Feddersen & Ryom, 2023). Det giver ikke ret til titlen psykolog.
• I Storbritannien: Ruten til den beskyttede titel Sport and Exercise Psychologist går gennem en BPS-akkrediteret bachelor eller konverteringsuddannelse, en BPS-akkrediteret MSc i Sport and Exercise Psychology og en uddannelse på ph.d.-niveau (BPS’ Stage 2 eller en akkrediteret doktorgrad). Derefter kan man registrere sig hos HCPC (BPS, u.å.-a).
• I USA og Canada: AASP’s CMPC er en certificering til mental performance-konsulenter, ikke en psykologtitel (AASP, u.å.).

En MSc i sportspsykologi fra udlandet giver altså ikke i sig selv ret til at kalde sig psykolog eller sportspsykolog i Danmark.

Min uddannelse og rolle: mentaltræner og sportspsykologisk konsulent

Jeg vil være helt tydelig: Jeg er ikke psykolog, og jeg bruger ikke titlen sportspsykolog. Jeg er mentaltræner og sportspsykologisk konsulent og uddannet i sportspsykologi i England.

• BSc (Hons) Psychology, Arden University
• MSc Sport and Exercise Psychology (Distinction), Staffordshire University
• Medlem af British Psychological Society (BPS). Jeg følger BPS’ etiske retningslinjer, og det, du fortæller mig, bliver mellem os.

Min MSc er en kandidat i sportspsykologi. Den er ikke det samme som den britiske ph.d.-rute til HCPC-registrering, og den er ikke en dansk psykologautorisation.

Jeg arbejder med præstation for atleter. De sidste 2 år har jeg haft over 200 klienter og atleter fra mere end 10 lande. Nogle har brug for 1–5 samtaler til et konkret problem. Andre har haft over 100 samtaler.

Sådan arbejder jeg som mentaltræner med atleter

Et forløb starter med en samtale, hvor vi kortlægger, hvad der står i vejen for din præstation, hvornår det viser sig, og hvad der står på spil for dig. Derefter laver vi en plan med konkrete værktøjer, du træner mellem samtalerne.

Jeg bruger bl.a. metakognitiv terapi, ACT, mindfulness og klassiske sportspsykologiske teknikker som rutiner, selvsnak, visualisering og målsætning.

Kræver det klinisk udredning eller behandling, hjælper jeg dig videre til en autoriseret fagperson.

Søger du hjælp i København og omegn, ser jeg klienter fysisk i Kongens Lyngby og på Østerbro i København. Jeg arbejder også online. Efter aftale kommer jeg nogle gange ud til klubber. En session koster 1.050 kr. Se priser og 1-til-1 samtaler. Vil du vide mere om mig, kan du læse om mig.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Association for Applied Sport Psychology. (u.å.). CMPC certification fact sheet. https://appliedsportpsych.org/site/assets/files/33107/cmpc_certification_fact_sheet.pdf
• British Psychological Society. (u.å.-a). Sports and exercise psychologist job profile. https://www.bps.org.uk/sports-and-exercise-psychologist-job-profile
• British Psychological Society. (u.å.-b). Division of Sport and Exercise Psychology. https://www.bps.org.uk/dsep
• Diment, G., Henriksen, K., & Larsen, C. H. (2020). Team Denmark’s sport psychology professional philosophy 2.0. Scandinavian Journal of Sport and Exercise Psychology, 2, 26–32. https://doi.org/10.7146/sjsep.v2i0.115660
• Feddersen, N. B., & Ryom, K. (2023). Examining the field of applied sport psychology in Denmark. Journal of Sport Psychology in Action, 14(2), 110–120. https://doi.org/10.1080/21520704.2022.2129890
• Henriksen, K., Diment, G. M., & Küttel, A. (2024). The Team Denmark applied model of athlete mental health. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 22(9), 2325–2341. https://doi.org/10.1080/1612197X.2023.2281525
• Henriksen, K., Schinke, R., Moesch, K., McCann, S., Parham, W. D., Larsen, C. H., & Terry, P. (2020). Consensus statement on improving the mental health of high performance athletes. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 18(5), 553–560. https://doi.org/10.1080/1612197X.2019.1570473
• Lov om psykologer m.v., LBK nr. 1534 af 1. juli 2021 (ophævet). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1534
• Lov nr. 716 af 20. juni 2025 om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og forskellige andre love og om ophævelse af lov om psykologer m.v. (Sundhedsfaglig autorisation af psykologer). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/716
• Reardon, C. L., Hainline, B., Aron, C. M., m.fl. (2019). Mental health in elite athletes: International Olympic Committee consensus statement (2019). British Journal of Sports Medicine, 53(11), 667–699. https://doi.org/10.1136/bjsports-2019-100715
• Styrelsen for Patientsikkerhed. (u.å.). FAQ: Authorization of psychologists. https://en.stps.dk/health-professionals-and-authorities/registration-of-healthcare-professionals/psychologist/faq-authorization-of-psychologists